Grundig analyse gav solidt beslutningsgrundlag

AUBOEfter en grundig analyse og en række leverandør-præsentationer valgte AUBO Production i første omgang at fortsætte med intern IT-drift.

Adm. direktør for AUBO Torben Andersen
“Aggregator gik aktivt ind og hjalp os til at forstå, hvad valget af hosting vil betyde for os. De lavede en saglig analyse, således at vi var i stand til at sammenligne ikke blot økonomi, men også de arbejdsprocesser, som valget af en hosting leverandør vil betyde.
 
Nu har vi en langt bedre selvforståelse af hvorfor vi ikke vælger hosting i første omgang, og ikke mindst, hvad vi kan opnå ved at gøre det senere.”

AUBO Production står i de kommende år overfor en modernisering af deres IT-platform. I den forbindelse er hosting en mulighed som både IT-chefen og direktionen i AUBO ønsker belyst.

Aggregator har gennemgået hele IT-funktionen og dokumenteret denne i en IT-systembeskrivelse. Systembeskrivelsen har været input til et antal nøje udvalgte hosting-leverandører, der hver er kommet med deres løsning. Samtidig er de interne omkostninger opgjort og de enkelte fordele og ulemper i forhold til intern/ekstern drift er gjort op. Og konklusionen er for nu, at hosting på nuværende tidspunkt ikke er relevant.

“Vi har været glade for Aggregators medvirken – ingen diskussion om det”, slutter Torben Andersen af med.

Læs mere om AUBO